Politiken skrev om en ung svensker, der under et fængselsophold gik fra at være nynazist til at blive ekstrem muslim. Avisen undrede sig, men egentlig er det vel ikke så mærkeligt.
I begge tilfælde er der tale om systemer af absolutte dogmer, som ikke stammer fra observation af virkeligheden, men som er udtænkt ud af den blå luft. De må ikke sættes til diskussion, og bevægelsen er en sekt, som lover at belønne sine tilhængere, mens den er fjendtligt indstillet overfor omverdenen.
Begge bevægelser fritager tilhængerne for at tænke selv. Det giver dem et kunstigt, oppustet selvværd, de kan varme sig ved. De fungerer som et stillads, de kan holde deres skrøbelige personligheder oppe ved, da de ikke selv har et personligt, åndeligt skelet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar