OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

fredag den 23. december 2011

De EU-begejstrede og deres endemål

Med jævne mellemrum modtager offentligheden henvendelser fra vore folkevalgte i Europa-parlamentet. Fra de EU-begejstrede partiers folk er det som regel opfordringer til at gå ind for mere union. Senest har Morten Løkkegaard haft en kronik i Berlingske, hvor han i svulmende vendinger opfordrer til, at Danmark dropper alle EU-forbehold og går ind i Unionen og Euroen med fuld musik.
Kronikken indeholder ingen egentlige argumenter for mere union – det antages åbenbart som en selvfølge, at mere union er godt for alle. I stedet indeholder kronikken masser af moralske opråb: Dens overskrift, ”Drop tagselvbordet”, anslår tonen. Vores hidtidige EU-politik har været et tag-selv-bord med luksustilværelse, vore forbehold har været til stor skade for Danmark (hvordan?), vi er hægtet af det militære hjælpearbejde (og hvad så? Hvad med Libyen, hvor vi deltog mere aktivt end de fleste ikke-forbeholds-EU-lande), vi deltager ikke i politisamarbejde om bekæmpelse af børneporno (direkte forkert påstand), og vi skal binde os til Europagten, for den er ”udkastet til noget stort. Den fælles vej ud af moradset.” Ingen diskussion af fordele og ulemper, ingen afvejning – kun ukritisk anprisning.
Man får indtryk af, at når nogle af vore EU-parlamentarikere bare har været en kort tid i systemet, bliver de totalt ukritiske unionstilhængere. De mister blikket for, at der er andre veje at gå. EU bliver en religion for dem, og Euroen er det helligste sakramente.
Hvis nogen tror, at jeg overdriver, kan man læse Berlingskes tillæg ”Politiko” fra 19. december 2011. Her interviewes en oprindelig fransk akademiker, Simon Serfary. Han mener, at det ”næste nødvendige skridt selvfølgelig (!) er at fuldende Unionen. Det ville være en naturlig fortsættelse af Europas historie. Fra by-stat til national-stat til medlems-stat.” ”Hvordan forestiller de enkelte lande sig at leve videre? Selv Tyskland er for lille til verden i det 21. århundrede.”
Værs’go og spis! Sådan ser Europas politiske og akademiske elite på udviklingen. At hr. Serfary overser, at Europa faktisk har været samlet flere gange – Romerriget, det Tysk-romerske Rige – jeg vil ikke inkludere Napoleon og Hitler – er en ting. Men hans forudsætning om, at de nuværende nationalstater må forsvinde, er lige så uargumenteret som Løkkegaards kronik. Og alligevel er det disse mennesker, der sætter kursen i EU!
Jeg var med til at stemme os ind i 1972. Jeg havde aldrig drømt om, at det skulle komme så vidt så hurtigt. Og vi blev også forsikret om det modsatte. (”Unionen er stendød”, citat: Statsminister Poul Schlüter.) Nu er jeg virkelig bekymret.

4 kommentarer:

  1. Morten Messerschmidt's udsendelse om forudsætningerne for vores "ja" til EF glemte et vigtigt argument til støtte for påstanden om, at vi blev ført bag lyset af politikerne:

    Der var en til underskriver af Rom-traktaten, udover Jens Otto Kragh:

    Nyligt afdøde Ivar Nørgaard brugte resten af sit liv til at fortryde, at han skrev under. Han følte sig nemlig i den grad ført bag lyset!

    Det er i grunden supersensationelt, og utvivlsomt af samme grund en ret undertrykt kendsgerning.

    Wow ... Synd, ingen nogensinde fremfører det. Tænk, hvis Morten havde fået det med. Det tvinger simpelthen folk til at tænke.

    - - -

    SvarSlet
  2. Enig. Jeg tror heller ikke, at Krag forudså EFs udvikling dengang. Som den kyniker han var, kunne han næppe tro, at Europa-drømmerne kunne få det gennemslag, som de har fået.

    SvarSlet
  3. Så kan vi lære, at der er en egenskab, der er værre end kynisme: Sentimental kynisme!

    For det er ikke drømmernes demokratiske overtal, men deres beslutsomhed og hensynsløshed i valg af midler, der har forskaffet dem deres tvivlsomme "triumf".

    Og jeg vil nu gå hen og skrive Krag uden h 50 gange (nej jeg vil så ej :))

    - - -

    SvarSlet
  4. Kynisk sentimentalitet ... hedder fænomenet retteligen.

    - - -

    SvarSlet