Den socialdemokratiske socialminister Karen Hækkerup
meddeler nu offentligheden, at ”vi har fået et etnisk proletariat”. Erkendelsen
er interessant, hun er bare 20 år for sent på den. Men lad os lige se nærmere
på nogle af ordene.
Danmark har ikke ”fået” noget. Problemet med det nye
proletariat er opstået ved en betydelig indvandring fra Jordens dårligst
fungerende lande i de sidste 30-40 år, og den er ikke noget, der bare er sket.
Den er blevet muliggjort ved en bevidst politik fra Det radikale Venstre, SF og
andre venstreorienterede, og ved lobbyarbejde fra Dansk Flygtningehjælp ved
dens daværende formand, den senere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.
Socialdemokratiet har stemt for denne politik hele vejen. Og en stor del af den
danske befolkning har i mange år tolereret indvandringspolitikken, fordi den er
naiv og godhjertet – langt ind i borgerlige rækker.
Det danske folk kunne have forhindret masseindvandringen ved
at vælge nogle andre politikere, men det har været for stort et spring for 85%
af vælgerne. Vi er et folk med tillid til hinanden og vore ledere, og vi har
overladt det til dem at udforme indvandringspolitikken efter deres egne
hoveder. Lidt ligesom vi tillader, at EU's unionsprojekt skrider fremad, uden
at noget folk har ønsket det, eller ligesom vores uddannelsessystem har tabt
kvalitet nærmest løbende i de sidste 50 år, selvom alle ønsker det modsatte.
Og der er blevet advaret om præcis de af Karen Hækkerup nævnte følger af
masseindvandringen lige fra dag 1. Mest kendte er personer som Søren Krarup og
Pia Kærsgaard, men mange andre almindelige mennesker har også altid været imod.
De blev i starten ugleset af de gode og frisindede, men nu ser det ud til, at
stemningen er ved at vende.
Tilbage til Karen Hækkerups udtalelse. Udtrykket ”etnisk” er
også forkert. Det drejer sig ikke om udseende, men om kultur. Der er tale om, at
man tillader masseindvandring fra lande, hvor kampen for tilværelsen foregår på
en langt mere håndgribelig måde end i Vesten. Når sådanne mennesker kommer
hertil, lægger de ikke bare deres gamle kultur og væremåde af. Når de finder ud
af, at de kan tillade sig utrolig meget, så gør de det: Kriminalitet, arbejds-
og uddannelses-uvillighed, chikane af andre grupper – sågar af værtslandets
befolkning!
Oven i dette kommer så et ekstra kulturelt problem: Islam.
Denne religion eller samfundssystem lærer sine tilhængere, at de er rene og
alle andre urene, at mænd er mere værd end kvinder, o.s.v. At de fleste af de
sidste 40 års indvandrere er muslimer, øger kun de ovennævnte problemer.
Kronen på værket er decideret islamistisk terror, som man
senest så udfoldet i det grusomme mord på en ubevæbnet britisk soldat i London.
Dette er dog heldigvis et særligt problem, som bør behandles for sig.
Men er der en løsning på problemet med det ”etniske
proletariat”? Ikke umiddelbart. De, der har påført os problemet, fører
tværtimod en indvandringspolitik, der vil øge det. Dertil prøver de så at kaste
endnu flere penge efter problemet. Det vil ikke hjælpe.
Jeg kan kun pege på: Standsning af masseindvandring, udvisning
d.v.s. hjemsendelse af politiske og religiøse fanatikere, hjemsendelse af
arbejdsuvillige, hjemsendelse af familier, der nægter at opdrage deres børn,
hjemsendelse af flere kriminelle – altså også gaderøvere, voldsmænd m.v.
Som før sagt: Mine forslag lyder måske kontroversielle, men
de er selvfølgelig politik i alle lande udenfor Vesten, og de var også
selvfølgelige her indtil 1960’erne.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletJeg synes nu nok, de aflægger en del af deres kultur, for det er typisk i anden generation, det går helt galt. "2. g'ere" er sjældent mere end delvist genkendelige for nogen af kulturerne. Jeg har hørt 1. generationsindvandrere udtale sig yderst (autentisk) kritisk om dem. Men det er rigtigt, at det er i indvandrerkulturerne, kimen til konflikten ligger. Den ekstremt patriarkalske, dogmatisk religiøse kultur skal i mødet med åbne kulturer producere disse problemer. Det er ikke svært at forstå.
SvarSletDet er imidlertid svært at sige højt, for så reagerer overklassen. Man bliver dømt "ude". - Reelt en moderne form for "fredløs".
- - -
Mon ikke 1. generations er så benovede og måske endda taknemlige for deres held, at de laver mindre ballade - de kan jo direkte sammenligne de lande, de er kommet fra, med vores. 2.g derimod tager det som en selvfølge, at de er her, og så udfolder de sig. 1. g har jo også haft deres ungdom i hjemlandet og er der blevet afrettet, og er desuden nu for gamle til at rende rundt og antænde biler og institutioner.
SvarSletHvordan mon 3. g bliver?