OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

fredag den 11. februar 2011

Euroen - den umulige drøm

Så har statsministeren – ubegribeligt - rejst Euro-debatten igen. Denne gang er anledningen, at den tyske regering vil have strammet disciplinen blandt Euro-landene, så de lever op til de mål om økonomisk balance, som de skrev under på ved indlemmelsen i Euro-blokken. Den danske krone følger Euroen, og vi har fået invitation til at deltage i den nye mådeholds-øvelse. Det forudsætter dog på ingen måde, at vi melder os ind i Euro-klubben. Alligevel rejser statsministeren spørgsmålet. Så lad os se på sagen igen:

Alle hidtidige møntunioner mellem uafhængige lande med hver deres finanspolitik, arbejdsmarked osv har slået fejl efter nogle år. Hvis de skal fungere, forudsætter det ikke blot fælles finans- og lønpolitik, men også fuldstændig fri bevægelighed af ressourcer, incl. arbejdskraft, indenfor området. Og det findes ikke i Euro-området.

Dette har alle vidst hele tiden, også Euro-tilhængerne. Men deres svar har så været, at så må man skabe de nødvendige forudsætninger for, at Euroen kan fungere. Nogle har vel ligefrem set Euroen som et værktøj for at fremme europæisk ensretning. Men man vil ikke i forudseelig fremtid kunne få virksomheder og mennesker til at bevæge sig lige så ubesværet mellem de europæiske lande, som amerikanerne bevæger sig mellem de enkelte stater i USA. Og man vil ikke kunne ensrette finanspolitik og sågar lønstigninger mellem alle deltagerlandene. Så Euroen vil ikke kunne holde mange år endnu.

Men bortset fra det, hvad er formålet med alle disse anstrengelser? Økonomisk vil der være en vis, beskeden besparelse i transaktionsomkostningerne ved international handel m.v. Men alle lande i verden udenfor Euro-zonen lever og handler fint i dag som altid med hver sin valuta! Gevinsten er marginal.

Den væsentligste årsag er politisk. Euroen blev i 90’erne drevet igennem af Frankrig, der i årevis havde været jaloux på USA for dollarens internationale position og på Tyskland for D-markens succes. Euroen skulle være løsningen på begge disse ”problemer”.

Dertil kom, at mønten fra oldtiden har været regentens privilegium og et symbol på nationalstaten. Derfor er de europæiske nationale valutaer en torn i øjet på unionsfanatikerne, ligesom landegrænserne, og en fælles mønt et stærkt symbol på en europæisk, ensrettet superstat.

Det er netop for mig et ultimativt argument for at bevare kronen. Det andet argument er, at vi ikke skal gå ind i et projekt, der ikke vil holde ret mange år, og som vil ende i kaos. Men det vil være en god ting at følge de fornuftige økonomiske tiltag, som måtte blive vedtaget af Eurolandene i løbet af foråret. Vi behøver ikke forpligte os til noget, vi kan blot gøre det, der er hensigtsmæssigt og muligt.

PS. 21. februar 2011: Euro-tilhængerne er nu svære at skyde igennem. I sidste uge havde Berlingske en artikel om den kommende økonomi-pagt til forsvar for Euroen, og journalisten argumenterede som sædvanlig, at det var nødvendigt for Danmark at sidde med ved forhandlingsbordet, der hvor beslutningerne blev truffet.
Men 30 linier højere oppe i sammen artikel havde han lige skrevet, at Frankrig og Tyskland allerede på tomandshånd var blevet enige om, hvordan pagten skulle se ud, og erfaringen viste, at det, som de to lande var blevet enige om, det bliver ret hurtigt vedtaget som hele EUs politik! 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar