Vores politiske grundholdninger, som afbildet i koordinatsystemet i posten af 9. december 2010 "Hvor står DF...", dannes ofte i ungdommen ud fra de indtryk, vi modtager. Det antages ofte, at vore synspunkter så modereres, som årene går.
Men hvad er så meningen med politiske diskussioner, som jo ofte netop er kortsigtede?
Formålet kan dels være at nå frem til enighed om løsning af et konkret problem, f.eks. Finanslovens indhold.
Dels kan det være at påvirke modpartens grundholdning her og nu. Altså at rykke ham på akserne, at få ham til at ændre mening om hhv. den offentlige sektors størrelse eller folkelighed contra abstrakte synspunkter.
Argumenterne kan enten være moralske: Altså stille retfærdighed overfor godhed, handlefrihed overfor styring o.s.v. Her kan man næppe påvirke hinanden.
Eller argumenterne kan være faktuelle: Påpege de konkrete konsekvenser af de moralske valg, f.eks. masseindvandringens omkostninger i problemer og udgifter hhv. de sultende massers lidelser i U-landene.
Denne faktuelle tilgang må være det, den politiske debat skal baseres på. Og så vil dels de konkrete problemer blive løst ud fra afvejning af argumenter og især styrkeforhold, dels vil grundholdningerne måske ændres en smule ud fra en moralsk vurdering af disse fakta.
Det nytter i hvert fald ikke på kort sigt blot at bombardere hinanden med sine egne moralske grundholdninger. Der må fakta på bordet, hentet fra observation af virkeligheden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar