Euroen er reddet igen – Euro-områdets arbejdssøgende har tabt igen

Så er Danmarks EU-formandskab slut for denne gang, og det traditionelle afsluttende topmøde blev igen overtaget af den seneste redning af Euroen, som det kaldes – i virkeligheden behøver Euroen selv ingen redning, det drejer sig om nogle landes problemer med stor statsgæld og nogle bankers problemer med tab fra uansvarlig ejendomsfinansiering.

I gamle dage – før Euroen – havde sådanne problemer ikke fået lov at vokse sig så store, før markederne havde sagt stop. Muligvis ville landet være nødsaget til at devaluere, og IMF ville være trådt til med finansiering, mod at landet havde gennemført de nødvendige politisk-økonomiske tiltag. Der var også dramaer dengang, men ikke af det omfang, vi ser i dag.

Og i dag ”løser” EU problemerne ved at lånefinansiere problemlandene, og de bliver påtvunget drastiske nedskæringer i offentlige udgifter og lønninger – alt andet end at droppe det useriøse Euro-eksperiment og lade problemlandene devaluere. Konsekvensen er tårnhøj arbejdsløshed i Sydeuropa, især blandt de unge. Flere og flere uafhængige iagttagere siger nu dette åbent – senest forhenværende nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer, der selv var med i arbejdsgruppen, der drøftede de nødvendige forudsætninger for en valutaunion, forudsætninger, der aldrig er blevet opfyldt.

 Så den spanske premierminister har mere ret, end han selv forstår, når han proklamerede: ”Der er ingen sejrherrer – det er Euroen, der har vundet.” Systemet er vigtigere end de borgere, han skulle tjene.

Det gælder vel i øvrigt hele det europæiske unionsprojekt. Det er ikke borgernes projekt, det er et elitært fantasifoster, der tvinges ned over vores hoveder af de herskende klasser. Og flertallet sanser ikke at sige nej tak.