SF-MFeren Øslem Cekic gjorde sig for godt et års tid siden
bemærket, da hun som eksempel på fattigdommen i velfærdsstaten Danmark valgte ”Fattig-Karina”,
en dame i slut-30erne, der havde været på kontanthjælp i 20 år og nu oppebar et
månedligt rådighedsbeløb – altså efter skat – på en 15.000 kr. Det blev i
stedet ufrivilligt en øjenåbner for mange, der ikke havde troet det muligt, at
det kunne være så behageligt at være permanent forsørget af de arbejdende
skatteydere.
Siden blev Øslem kørt ud på et sidespor, fordi hun
kritiserede partiledelsens mange løftebrud, men for en uges tid siden blev hun
ført frem igen som SFs kulturordfører. Hendes første udspil var at kræve, at
der i stedet for den tidligere borgerlige regerings kulturkanon skulle laves en
kanon over, hvad der er hentet i udlandet til den danske kultur.
Hermed demonstrerer hun ufrivilligt sin manglende forståelse
for det danske samfund. Sagen er jo, at Danmark altid har været åbent for
kulturpåvirkning over landegrænserne, og det er noget, som alle ved.
Kulturkanon’en skal prøve at give et billede af det væsentligste ved den danske
kulturskat, uanset om den oprindeligt er skabt af danskere eller udlændinge –
det afgørende er, at vi har taget det pågældende til os som vort eget.
Øslems forslag om at opliste, hvad i den danske kulturarv,
der er kommet til os udefra, er et nytteløst udslag af den dem-os tænkning, som
ellers påstås at herske hos nationalt sindede, men som i virkeligheden findes
hos visse indvandrergrupper – vistnok især eller kun hos muslimer. Den skal
formentlig ses som propaganda for mere indvandring uden adgangskrav.
Men det typiske ved tidligere tiders udveksling over
landegrænserne, både af ideer og personer, var netop, at det modtagende land
stillede krav til det udefrakommende –
helt modsat den nuværende SSFR-regerings politik.
Kvinden med først og fremmest "kurdisk blod i årerne" - ligesom hendes mand og børn skal have det - er ikke i Folketinget på grund af sin store forstandighed.
SvarSletHun vil naturligvis fortælle os, at vi har "lært det hele af nogle andre". Har vi så det? "Ytringsfriheden er slet ikke en dansk opfindelse", er vi for eksempel blevet belært om. Næh, idehistorisk er den ældre, end begrebet dansker, det er uden tvivl korrekt.
Men implementeringen af den er et dansk fænomen. - Idéen er alle folkeslags fælleseje, javist. Kulturhistorisk set er iværksættelsen af den derimod unik. Den er iværksat til forskellige grader trindt om Jord, og i særlig grad i Danmark.
Den kollektive, nationale, modnelse til idéerne, kulturhistorien, er det vigtige at forstå. Idéhistorien i sin rendyrkede form er kun interessant for de, der vil nedlægge kranse.
- - -