OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

torsdag den 9. december 2010

Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner

I fortsættelse af den første post af 3. december 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger. Retfærdighed eller godhed."

Man kan placere partierne i det politiske landskab ud fra deres holdninger til ovennævnte og mange andre sager.

Når man vil placere de politiske partier i forhold til hinanden, taler man om højre- og venstreorientering. Det drejer sig først og fremmest om holdningen til økonomiske spørgsmål: Venstreorienterede ønsker stor offentlig sektor, høje skatter og stor offentlig styring, mens højreorienterede ønsker mindre af det. Men placeringen kompliceres af den såkaldte værdipolitik, altså de sager, der ikke er direkte økonomiske: Indvandring, undervisning, lov og ret m.m.
Her er der ganske vist også en tendens til, at økonomisk højreorienterede også har værdipolitiske holdninger, der traditionelt kaldes højreorienterede: Kritisk holdning til stor indvandring, undervisning med vægt på kundskaber frem for ”progressiv” holdningsbearbejdning, effektive straffe. Men sammenhængen er ikke entydig. F.eks. er DF højreorienteret på værdipolitik, men svagt venstreorienteret på økonomi. Omvendt er de radikale stærkt venstreorienterede på værdier, men stærkt højreorienterede på økonomi. Derfor er det ikke tilstrækkeligt præcist at placere partierne på en enkelt højre-venstre-skala.
Man er nødt til at indtegne en skala for værdipolitikken også, og den kan placeres vinkelret på den økonomiske skala, så man får en slags politisk landkort, eller med et matematisk udtryk: Et koordinatsystem. Den vandrette akse kan være den økonomiske, og den lodrette akse den værdipolitiske. Opad på værdiaksen placerer jeg de holdninger, der traditionelt kaldes højreorienterede, og nedad de venstreorienterede. For at gøre beskrivelsen tydeligere, vil jeg kalde de højreorienterede værdipolitiske holdninger for folkelige, og de venstreorienterede for akademiske. Landkortet vil se således ud:

                                                                folkelig


          
                2. kvadrant
          =socialdemokratisk

venstreorient (68’er)



1.      kvadrant
=borgerlig

                         højre


3.      kvadrant
=socialistisk



4.      kvadrant
=liberal
                                                                  akademisk (68’er)

De fire firkanter i landkortet kaldes i matematikken for kvadranter. I hver kvadrant er der en kombination af økonomiske og værdipolitiske holdninger, som gør, at kvadranten kan beskrives som vist på figuren.

Man kan vel sige, at både højre-synspunkter på økonomi og de folkelige synspunkter på værdier begge baserer sig på de borgerlige værdier: Retfærdighed. Handlefrihed.  Samhørighed.  Erfaring.
Mens venstreorienterede og akademiske synspunkter bygger på 68’er værdier: Godhed.  Offentlig styring.  Én verden.  Gode hensigter.

Jeg har tegnet partiernes placering ind, som jeg opfatter dem, og deres stemmeandele ved Folketingsvalget d. 13. november 2007. Liberal Alliance (LA) er tilføjet.
                                                              
       folkelig


            DF 13,9%
2. kvadrant
    
         

venstre (68’er)



1. kvadrant


V 26,2%
                         højre

                           S 25,5%

3. kvadrant

SF 13,0%            

EnhL2,2%
C 10,4%      

                            LA?
4. kvadrant
 NA2,8%                      

    RV 5,1%
akademisk (68’er)


Herved fremkommer et markant billede:

For det første er de fleste placeret i 1. eller 3. kvadrant, hvilket vel er forventeligt, da økonomiske og værdimæssige synspunkter ofte udspringer af samme grundholdninger. For det andet er partierne målt på højre-venstre aksen tæt på midten og ikke jævnt fordelt indenfor hver kvadrant. Dette afspejler den velkendte ”trængsel på midten”. For det tredje er summen af venstreorienterede partiers stemmer 54,6%, mens summen af højreorienterede partiers stemmer er 44,5%. Det passer med, at VKO-flertallet heller ikke har været i stand til at forhindre væksten i de offentlige udgifter efter 2001. Det er svært at trimme velfærdsstaten.

For det fjerde synes der målt på nord-syd-aksen også at være en overvægt generelt mod det akademiske, der har 59,0%, mens de folkelige partier har 40,1%. Det kan udlægges som, at de herskende, akademiske eliter har overtaget magten i de fleste partier og drevet dem længere mod 68’er positioner, end deres vælgere egentlig ønsker.

Endelig giver figuren et klart billede af, hvor stor afstanden er mellem DF og De radikale – et klarere billede end traditionel højre-venstre opdeling.

Overordnet kan man sige, at der ikke er nogen partier i området længst mod nord og længst mod højre, selvom LA synes på vej. Der er ikke nogen yderpartier undtagen Enhedslisten, og mest slående: Der er ikke noget markant rent borgerligt parti, selvom DF har de fleste af et borgerligt partis synspunkter.

Formål med holdninger

Folks økonomisk-politiske synspunkter var tidligere oftest bestemt af deres egeninteresse : Landmænd stemte på partiet Venstre (som økonomisk var højreorienteret), arbejdere socialdemokratisk o.s.v. I dag henviser man ofte til mere ideelle overvejelser i retning af social ”retfærdighed”, dvs. udligning, samfundsmæssig effektivitet o.l. Disse ideelle holdninger er ofte blot rationaliseringer af egeninteressen. De vellønnede har ingen tilskyndelse til høje skatter, mens de arbejdsløse kan ønske høje offentlige ydelser. Men andre gange stammer de politiske holdninger virkelig fra ideelle værdier, som er nævnt ovenfor, og som er svære at begrunde yderligere: Det er et spørgsmål om personligt valg, ligesom smag er det. Det gælder delvis for de økonomiske synspunkter, men i udpræget grad for de værdimæssige.

Fornuft og forhåbning

Man kan som nævnt overveje, hvilke livssyn der er forbundet med disse valg. Økonomisk højreorientering er forbundet med individualisme og personligt ansvar, mens økonomisk venstreorientering er forbundet med kollektivisme og samfundets ansvar. Og på holdningsaksen er folkelige værdier forbundet med jordbundethed og tilknytning til ens eget folk og traditioner, mens akademiske er forbundet med idealisme, teoretiske overvejelser og international orientering.
Man kan måske sige, at borgerlige holdninger ønsker at bevare og forbedre verden, som den faktisk er, mens 68’ernes holdninger bygger på ideer om, hvordan verden burde se ud. I begge lejre har folk følelser involveret, så modsætningen er ikke fornuft contra følelse, men fornuft og erfaring contra forhåbning og tillidsfuldhed.

Retfærdighed, godhed og stuerene

Min tese er altså, at borgerlige synspunkter udspringer af et fornuftsmæssigt ønske om retfærdighed – at alle får det, de har krav på og har fortjent – mens 68-er synspunkter udspringer af godhed – at alle får det, de har behov for, uanset ret, og ingen skal lide nogen nød.
Dette kan forklare et fænomen i de sidste mange års debat, nemlig at 3. og 4. kvadrant ofte synes næsten at hade 1. og 2. kvadrant, mens det modsatte sjældent er tilfældet. Hvis 3. og 4. kvadrant har en god verden som mål og er bevidste om det, er det logisk, at de betragter deres opponenter som onde – ikke stuerene! -, hvorfor de kan fristes til at hade dem. Derimod mener 1. og 2. kvadrant, at deres egne synspunkter udspringer af rimelighed, og modstanderne er derfor virkelighedsfjerne, naive eller overoptimistiske. Og det er ikke grund til at hade dem, også selvom de er for gode. Så gode, at de ignorerer de sociologiske og økonomiske naturlove.

Lange boglige uddannelser og 68’ere
Det er påfaldende, at så mange bogligt uddannede er blevet 68’ere. De har åbenbart et særlig stort behov for at føle bevidstheden om selv at være gode – i modsætning til de ikke-stuerene. Men de føler sig også generelt tiltrukket af teoretiske systemer, der kan forklare verdens sammenhæng, og et sådant er marxismen. Som bogligt uddannede mener de, at ægte erfaring bedst hentes gennem bøger og andre medier, og de er åbenbart ofte i stand til at lukke øjnene for den barske virkelighed, når den ikke passer med deres teorier. Kendsgerningerne bliver nedtonet, fordrejet eller ligefrem benægtet. Det viser sig, at resultatet af overdreven godhed sjældent er godt – men dette vil rigtige 3.-4. kvadranter ikke se.
Modsat de folkelige, der tager udgangspunkt i verden, som de selv oplever den hver dag. De konstruerer ikke et teoretisk verdenssyn – eller menneskesyn! – men de bruger deres sunde fornuft og proportionssans, deres erfaringer og oplevelser fra dagligdagen til at danne sig deres meninger.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar