Hvad kan VKO tilbyde i den kommende 2011-valgkamp?

Hvad kan VKO tilbyde vælgerne i den kommende 2011-valgkamp? Hvad er det, som VKO vil gøre for Danmark i den følgende valgperiode?

Det er ikke nok at tilbyde vælgerne at holde S-SF-Radikale væk fra den bestemmende indflydelse, selvom dette er vigtigt nok for alle, der ønsker et folkeligt og økonomisk velfungerende samfund. VKO må også have nogle positive projekter, de vil gennemføre.                                                                                                              

• Det vigtigste, ikke så meget for os som for vore børn og børnebørn, er at holde fast i kursen på indvandringsområdet. Menneskesmuglere og andre leder konstant efter huller i de rige landes lovgivning, så der igen kommer gang i indvandringen fra de fattige, oftest muslimske, lande. Derfor må vi konstant følge udviklingen og lukke de nye huller, så snart vi opdager dem. Hvis vi ikke gør det, vil parallelsamfundene, ghettoerne, de sociale udgifter og kriminaliteten vokse endnu stærkere, og den danske befolknings sammensætning vil blive ændret til ukendelighed, med uoverskuelige konsekvenser.

• Undervisningsområdet har ikke fået nok opmærksomhed i de forløbne 9-10 år. Skoleeleverne får ikke de kundskaber, som de har brug for i deres videre uddannelse og arbejdsliv. Der er behov for et opgør med 68’er indflydelsen med dens overdrevne vægt på holdningsbearbejdning, forældreinvolvering, tværfaglighed og projektorientering. Vi må tilbage til bøgerne, lektierne, arbejdsro i klasseværelserne og alt det andet dagligdags slid, der er nødvendigt blot for at beholde den levestandard, vi har. Den nuværende kurs blev lagt helt tilbage i 1970’erne, og det vil tage mange år at vende tilbage til den velkendte, velfungerende vej.

• Underskuddet på statsbudgettet må væk hurtigt. Det har været fornuftigt og uundgåeligt at have underskud i kriseårene 2009 og 2010, men det er selvsagt uholdbart i længden. Efterhånden som krisen aftager, vil underskuddet mindskes, men det er ikke nok. Vi har måske verdens højeste skattetryk, og det må være helt udelukket at øge det yderligere. Det er de offentlige udgifter, vi må finde veje til at reducere. De har aldrig været højere, trods VKOs meget omtalte besparelser, så der skal være muligheder for at finde besparelser. Mit bud vil være at standse og vende udgiftsstigningen ved at bremse den stadige forhøjelse af standarderne for den offentlige service. Dernæst ved at gennemgå de forskellige udgiftsområder med deltagelse fra alle berørte, gerne modstående interessegrupper, med henblik på at skære overflødige tiltag bort.

• EU startede som et Fællesmarked – EF -, som Danmark og de fleste andre EFTA-frihandelsområde-lande senere tilsluttede sig. Vi meldte os ind under den forudsætning, at EFs opgave var at fremme samhandel og samarbejde mellem nationerne, ikke at styre landenes indre forhold. Ved salami-metoden er de drivende over-europæiske kræfter ved at ændre samarbejdet til en union, i form af en topstyret superstat, der blander sig i alt. Det må stoppe. EU skal ikke udviske Europas mangfoldighed. Lige nu forekommer det uhørt drastisk at tale om udmeldelse, men muligheden må drøftes. Norge og Schweiz lever fint udenfor EU. Hvis EU-systemet fremturer og også vil påtvinge alle lande en fælles masseindvandringspolitik, er vi nødt til at forlade unionen.

Desværre er det i dag kun Dansk Folkeparti, der er kritisk overfor udviklingen i EU. De socialistiske partier, der var kritiske i de første årtier, har nu set, at EU er et udmærket værktøj til at styre de uregerlige befolkninger og erhvervsliv. Det er ikke noget tilfælde, at de ledende eurokrater er gamle kommunister og maoister. Venstre og Konservative må nyorientere sig.