Skolereform 2011 - hvad skal der til?

VK-regeringen forsøger nu igen at vinde initiativet ved at fremsætte forslag til en reform af folkeskolen. Efter sigende er det nummer 25-30 i regeringens 9-årige levetid. Men det er også påkrævet, for regeringen har trods sit folketingsflertal ikke sat noget særlig kraftigt præg på området. Fogh havde andre interesser.

Samtidig kommer der nye tal frem fra PISA-undersøgelser m.v., der viser, at uddannelsesniveauet stadig er katastrofalt lavt og stagnerende, mens andre lande går frem. Det har Helle Thorning-Schmidt straks benyttet til at håne regeringen for situationen med spin-frasen, at de elever, der forlader skolen i år, begyndte i første klasse, da VK-regeringen trådte til. Derfor er det regeringens skyld det hele.

Sandheden er, at selvom VKO har været for famlende på skoleområdet, er det naturligvis ikke dem, der har skabt problemerne. De blev grundlagt i det skæbnesvangre år 1968, da den socialistisk-kulturradikale tidevandsbølge slog ind over Vesten, og hele undervisningssektoren var det område – måske sammen med medierne – der blev hårdest ramt. Kundskaber, færdigheder og arbejdsdisciplin blev kasseret som ”den sorte skole” a la lektor Blomme, og ind kom fokus på musisk-kreative fag, ekstrem forældreinddragelse, tværfaglighed, projektarbejde og alle de andre plus-ords-ting, som det var umuligt at være imod. (Jeg prøvede selv som kandidat ved et skolebestyrelsesvalg i 1980’erne – jeg blev nærmest buhet ud). Denne udvikling blev drevet frem af de nuværende oppositionspartier, selvom de kun fik svagt modspil fra borgerlig side.

Hvis denne supertanker nu skal vendes, må man tage fat på læseplaner, timefordeling, formålsparagraffer o.s.v. Men man må selvsagt også tale med lærerne – en af de mest venstreorienterede faggrupper - og skolelederne. Forældrene med deres curling-børn skal også med. Endelig er der et særligt problem med de store muslimske drenges opførsel og motivation – også et problem, der er importeret ved den nuværende oppositions initiativ i 1980’erne.

Jeg har ingen konkrete løsninger på hånden – men det første skridt er at erkende, hvor problemet ligger, og i hvilken retning, vi skal gå. Vi skal simpelt hen rulle 68’er tiltagene tilbage og finde de klassiske metoder frem igen. Som i Finland og alle andre steder, hvor undervisningsniveauet er godt.